Otteogfyrre timer, hvis nogen gider

Jeg synes, at revisionsfirmaer burde stille langt større krav til deres softwareleverandører.

Holdningen, jeg møder, er tit den her: ingen software kan gøre præcis, som vi har lyst til, men sådan er det bare, og så retter vi ind. Det er i min optik lidt sindssygt, og det er også en holdning, der er blevet forkert inden for ret kort tid.

Prisen på en feature er faldet

Det har aldrig været nemmere at bygge features, end det er nu. Når jeg får en feature request, er den typisk bygget inden for 48 timer.

Det tal er ikke et løfte, og jeg er heller ikke hurtigere end andre mennesker. Byggeomkostningen er bare faldet gennem gulvet på under et år, og jeg har fået lov at bygge mit system op, mens den faldt, i stedet for at have en gammel kodebase at tage hensyn til.

Så når din nuværende KYC- eller signeringsudbyder siger nej, handler det sjældent om, at de ikke kan. De gider bare ikke.

Roadmappen er blevet flaskehalsen

Jeg tror, det her er en af de mest undervurderede konsekvenser af de sidste to år, og den gælder alle steder, hvor nogen sælger software til nogen andre.

En roadmap er en prioriteringsmaskine. Den er bygget til en verden, hvor en feature kostede uger af flere menneskers tid, og hvor det derfor gav mening at sige nej til næsten alle ønsker og samle resten i kvartaler. Alt ved den arbejdsform er rationelt, så længe prisen holder.

Da prisen faldt, holdt den logik op med at passe. Men roadmappen blev stående, mødet om den blev stående, og de afslag, den producerer, lyder præcis, som de gjorde før. Så kunden hører stadig "det kan systemet ikke", og det egentlige svar er, at det ikke er blevet prioriteret af nogen, der ikke har genberegnet, hvad det koster.

Flaskehalsen er flyttet fra at bygge til at beslutte. Det er en langt mere ubehagelig flaskehals at have, for den kan ikke forklares med ressourcer.

Hvad det gør ved mig

For mig er det åbenlyst en fordel lige nu. Jeg er alene, jeg har ingen roadmap, jeg skal forsvare over for nogen, og jeg kan svare ja på et ønske samme dag, jeg hører det.

Der er også en pris, og jeg vil hellere skrive den end lade som om, den ikke findes. Når man kan bygge alting på to dage, kan man også bygge alt for meget. Et ja er stadig en beslutning om, at det her skal vedligeholdes for evigt, og den beslutning tager to sekunder, mens konsekvensen løber i årevis. Jeg har helt sikkert sagt ja til ting, jeg burde have sagt nej til, og det er en anden slags fejl end den, branchen laver.

Min forudsigelse

Software, der ikke kan tilpasse sig sine kunder, kommer til at dø. Den kommer ikke til at kunne konkurrere med nogen, der bygger et ønske færdigt inden for to dage, og den kommer til at tabe kunder på præcis den ene ting.

Det er den holdning i det her, jeg er villig til at satse på. Alt det andet er beskrivelser af, hvad der er sket. Det her er et væddemål om, hvad der sker, og jeg har sat mine egne penge på det.