Alle bygger den nemme ende
Automatik samler sig, hvor opgaven har et facit og en enhed at måle på. Det arbejde, der ligger udenom bogføringen, har ingen af delene, og der findes ingen automatik til det.
Alle bygger AI til bogføringen. Men bogføringen er den nemme del.
Det lyder provokerende, og så er det bare en beskrivelse af, hvad der faktisk er sket de sidste par år. Bilag kan sendes ind på mail. Konto og momskode bliver sat automatisk. Afstemningen foreslår selv de oplagte matches. Den del er basically løst, og der er en stribe firmaer, der er gode til den.
Det, der æder tiden, er alt det udenom. Årsrapporten. Hvidvask og KYC. Signering. Al den dokumentation, der skal ligge bag et regnskab, før nogen kan skrive under.
Det arbejde har ingen automatik.
Hvorfor det ene blev løst og det andet ikke
Der er et mønster her, som gælder langt ud over revision, og jeg tror, det er den mest brugbare ting, jeg kan sige om, hvor AI faktisk rykker noget lige nu.
Bogføring er en opgave med struktureret input, et facit og en tydelig enhed at måle på. Der kommer et bilag ind, der skal komme en postering ud, og bagefter kan man se, om den er rigtig. Det er præcis den slags opgave, både gammeldags software og modeller er gode til, og derfor har den været under angreb i mange år.
Alt det udenom er noget helt andet. Det er en revisor, der skriver en mail, venter, rykker, får et dokument retur og taster status ind et andet sted. Der er intet struktureret input, fordi inputtet er et menneske, der ikke svarer. Der er ikke et facit, fordi resultatet er en tilstand hos nogen andre. Og der er ingen enhed at måle på, fordi opgaven først er slut, når flere ting er sket hos flere forskellige parter.
Gang det med antallet af klienter, så har du et kæmpe tidsspilde, som ingen model løser ved at blive større.
En bogholder sagde det bedre end mig
Da jeg skrev det her første gang, svarede en bogholder med noget, jeg synes er skarpere end min egen version. Pointen var, at alle tror, man drysser lidt AI over bilagene og så har sparet hundredvis af timer, og at det jo ikke har været sådan i over ti år. Der har været systemer til de opgaver hele tiden, og der er kommet endnu flere til de sidste fem til syv år.
Det står som en praktikers erfaring fra marken, og jeg synes stadig, det er det bedste argument i hele samtalen, fordi det giver min påstand en tidslinje. Bogføringsautomatik har kørt længe nok til, at gevinsten allerede er taget ud af den, mens systemspredningen er accelereret i præcis den samme periode.
Så det, der ser ud som en ny mulighed, er ofte det stykke, hvor der er mindst tilbage at hente.
Den ende, jeg bygger på
Det hul bygger jeg ind i Attera. Anmodningerne, dokumentationen, signeringen og fristerne samlet ét sted, hvor man kan se, hvad der mangler, uden at spørge nogen om det. Når det er samlet, kan systemet selv lægge tingene de rigtige steder og køre processen videre.
Det er langsommere at bygge end en model, der læser et bilag. Der er ingen procent at vise frem, når det virker, og der er ingen benchmark at slå. Der er bare et arbejde, der før lå spredt ud i en mailtråd, og som nu ligger ét sted.
Jeg vil vædde på, at det gælder i branche efter branche lige nu. Den opgave, alle bygger AI til, er den, der var lettest at beskrive. Den dyre ligger stadig og venter, og den ser ikke ud som et AI-problem, før man har kigget på den i et stykke tid.